TRAFIK- OG MOBILITETSPLANLÆGGER

Kom og bring din erfaring og interesse for trafik- og mobilitetsplanlægning i spil, når du bliver en del af Syddanmarks stærkeste teams inden for trafik, veje og anlæg. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har en ingeniørmæssig baggrund og gerne trafiksikkerheds-revisoruddannelsen eller er klar til at få det. Er du vores nye Trafik- og mobilitetsplanlægger? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores mobilitets- og trafikplanlægning afdeling

Som vores nye Trafik- og mobilitetsplanlægger bliver du en del af Rambølls tværgående mobilitets- og trafikplanlægningsteam i en national og global kontekst. Herunder et stort netværk af bl.a. arkitekter og trafikplanlæggere, hvor vi arbejder med ydelser fra overordnet strategisk mobilitetsplanlægning, Smart mobilitet og til konkrete vejanlæg. Vi har således et stort trafikplanlægningsmiljø, hvor nøgleordene for vores ydelser er løsninger, der forener æstetik, trafiksikkerhed, funktionalitet og bæredygtighed. Alt efter hvilket kontor der bliver dit primære arbejdssted, bliver du også en del af det lokale vej- og anlægsteam.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Projektmedarbejder og projektleder på trafikfaglige opgaver for primært kommuner og staten
  • Mobilitetsplanlægning, trafikale analyser, fokus på trafiksikkerhed samt evt. simuleringer i Vissim, skitseprojektering, signalanlæg og generel trafikplanlægning samt projektledelse 

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Uddannet ingeniør
  • Min. 4 års erfaring og gerne en trafiksikkerheds-revisoruddannelse eller er klar til at få det
  • Kendskab til vejregler, vejudformning, trafikanalyser, trafikplanlægning og trafiksikkerhed
  • Kendskab til signalområdet
  • Har lyst og evner til at præsentere dit arbejde over for kunder
  • Har gode evner til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Har kendskab til Vissim og Visum
  • Har erfaring og interesse med trafiksikkerhed
  • Har kendskab til arbejde med signalanlæg

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er: selvstændig, men også god til at arbejde i teams og være klar til at kaste dig ud som projektleder på større eller mindre projekter alt efter din erfaring på området. 

Velkommen til vores Transport-division

I Rambøll er vi 3.000 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.

Rambøll i Danmark

Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 31-01-2019.

Sista ansökningsdag 2019-01-31
Arbetsort Vejle

Ramboll Sverige

Ramboll Sverige
Huvudkontor: Krukmakargatan 21, Stockholm
Postadress: Box 17009
104 62 Stockholm
Tel:+46 (0)10 615 60 00
Fax:+46 (0)10 615 20 00

Mail: infosverige@ramboll.se